Champagne-smagning

Champagne kan til tider være svært at komme godt igang med. Mange har måske haft en eller flere dårlige oplevelser med en champagne, som er fremstået meget syrlig. Dertil kommer, at man med champagne ofte er i et prislejet på over 200 kroner og så forsvinder den store opdagelseslyst for mange. 

Omvendt set er champagne et verdenskendt brand og noget forbundet med mærkedage og andre festlige lejligheder, som stort set alle kender til. 

Så hvordan er det lige med den boblende drik fra det lille område i Frankrig? 

Champagne er heldigvis mange ting og der er noget for de fleste. Smagninger kan tilpasses jeres individuelle behov og budget fra ca. 350 kr. per person ved 6 forskellige flasker plus et fast event-gebyr. Og så er flaskerne selvfølgelig ledsaget af historierne bag den boblende vin med krig, konger og markante mænd og kvinder, som har gjort champagne til hvad vi kender i dag.